Tilbage til programmet

Foto: Lønstrup Madakademis eget arkiv

Lav mad med Lønstrup Madakademi

Af Lønstrup Madakademi

Torsdag 29.10

16:00 – 16:45

Scene: TBD

Workshop

Har du lyst til at prøve kræfter med grønt madhåndværk og kokkeri? Og vil du gerne lære mere om, hvordan du får stor smag frem i efterårets grøntsager? Så smøg ærmerne op og deltag i Lønstrupmad Madakademi intensive kogeskole, hvor du bliver en del af forberedelserne til aftenens grønne langbordsmiddag.

Med sig har Lønstrup Madakademi de skønneste grøntsager fra deres egen køkkenhave lidt uden for Lønstrup i Nordjylland og biodynamisk korn og bælgfrugter fra deres lokale mølleri Aurion. Alle disse lækkerier vil i køkkenet blive omsat til en fantastisk middag, som serveres kl. 18:15 for alle Fabrikas gæster.

Meld dig til på dagen på køkkenets dør og skynd dig, for der er kun 25 pladser. Fortrinsvis for dig, der er ung og interesseret i mad og håndværk.

Om Lønstrup Madakademi:
Lønstrup Madakademi er Danmarks første frie kokkeskole, som åbner i februar 2027. På skolen fordyber man sig i madhåndværk, kommer tæt på råvarer og bliver klogere på vores fødevaresystemer– og ikke mindst på, hvordan man kan være med til at præge fremtidens madkultur. Alt sammen, mens holdet i fællesskab skaber og driver restaurant, bageri og café.

Tilgængelighed: Lønstrup madakademi præsenteres på dansk.