Drop business as usual! Hop i Photo Booth og tag et alternativt profilbillede til LinkedIn eller firmaets hjemmeside. AMARO klæder dig på i et udvalg fra deres enorme lager af kostumer. Kom og pynt dig med en hat, briller eller en fjerboa.
AMARO udlejer flotte kostumer og elegante sæt til alle livets fester og begivenheder. De overtog i december lageret fra Amorin, en ikonisk udlejningsforretning, der har eksisteret siden 1917. Gennem både modernisering og bevaring er de ved at give samlingen nyt liv. For AMARO er udlejning et vigtig alternativ i den cirkulære omstilling, som de arbejder for at bringe tilbage i den kollektive bevidsthed.
De fortæller gerne mere om deres medarbejderejede kooperativ og udlejningsbiks – som du til daglig kan finde i Valby, når de ikke er på festival.
Tilgængelighed: Åbent for alle